Menneskesyn  

Udgangspunktet er det ho­listiske menne­ske­syn, dvs. en opfattelse af det levende menneske som en hel­hed af krop, energi, psyke og spiritualitet, og en opfattelse af, at disse om­rå­der  er en enhed, energimæssigt forbundne og derfor indvirker på hin­an­den.

Sundhed

Sundhed er efter denne opfattelse en evne til at holde ba­l­an­cen i den proces, som livet er.

Sundhed er ikke en statisk til­stand, men en evne til at flyde med  forandringerne.

Sundhed er således en evne til at bevare sig selv, også når livet rummer modgang.

Og sundhed er en evne til at kunne være i et nærvær med andre, og være i stand til at  ad­skil­le sig og være med sig selv.   

Sundhed beskrives her som en dyb menneskelig kvalitet eller evne og rummer en tro på menneskets iboende helbre­den­de kræf­ter og sam­tidig en evne til at række ud efter hjælp i vanske­lige situatio­ner.

Sundhed er derfor også at handle i over­ens­stemmelse med ens eget in­dre, at tage livet på sig sådan som det er og at forholde sig be­vidst til livet her og nu.

Sundhed og livskvalitet er at tage sig selv alvorligt, at leve i kærlighed med sig selv og andre.

Sygdom

I en holistiske forståelse er det en overordnet opfattelse, at syg­dom er en stræben efter

hel­hed. Sygdom kan opfattes som et udtryk for en pro­ces, som øn­sker at komme igennem.

Denne proces kan være primært fysisk, primært e­ner­gi­mæs­sig, primært psy­kisk eller

primært spirituel. Som grundsyn taler vi derfor om sygdommes fysiske, energimæs­sige,

psykiske og spiri­tuelle di­men­sion, som fire aspekter af en bagved­lig­gende proces,

Holistisk Helbredelse

I denne opfattelse af sygdom ligger, at hel­bredel­se primært hand­ler om at åbne til proces­ser,

som lig­ger gemt bag syg­domssympto­merne. Målet for arbejdet med helbredelse bliver, at  pro­cessen kom­mer igennem på bedste måde.                                                

Det er det enkelte menneske, som bevidst eller ube­vidst kender sandheden, og som må tage ansvaret for de valg, sygdom fører med sig. Disse valg skal re­spekteres af behandlere / be­handlings­sy­stemet, som støtter en personlig udvikling hen mod den selv-ansvar­lighed og selv-realise­ring, som kan være en del af hel­bre­delsen. Og det gælder, uan­set om processen hand­ler om fysisk helbredelse, accept af en kronisk lidelse, eller åb­ning mod en døds­­proces. I arbejdet med livstruende syg­domme er netop denne åbenhed over for livet et afgørende aspekt.

Der er ikke anvendt ordet årsag i det foregående. At pege på bestemte årsagssammenhænge i for­bin­­del­se med sygdom er ofte for simplifi­ce­ren­de. Og forsøg på at angive årsagssam­menhænge kan føre til uberet­ti­ge­de skyldfølelser frem for det overordnede syns­punkt vedrørende sygdom:

Mening og ansvar              

  - at det ofte er muligt at finde mening i sygdom,

- at det er patientens afgørelse, om han/hun bevidst vil gå ind i en helbredel­ses­pro­ces på alle niveauer, dvs. tage hensyn til de fire aspekter: at sygdom har en fysisk, en energi­mæssig, en psy­kisk og en spirituel side,

- at de fire niveauer er sider af en og samme sag, nemlig at syg­dom har et udvik­lings­per­spektiv ind­byg­get og at sygdom­mens mening ligger i denne stræben efter helhed,

- at sygdom grundlæggende er et fælles menneskeligt anliggende.

Ovenstående var idegrundlag for foreningen Holistisk Sundhed.

Det blev udarbejdet ved foreningens stiftelse i 1997.