Holistisk Helbredelse       hand­ler om at åbne til proces­ser, som lig­ger gemt bag syg­domssympto­merne. Målet for arbejdet med helbredelse bliver, at pro­cessen kom­mer igennem på bedste måde.

Processen har en fysisk dimension, en psykisk dimension (tanker og følelser) en eksistentiel dimension og en energimæssig - spirituel dimension.
 

                                      Det er det enkelte menneske, som bevidst eller ube­vidst kender sandheden, og som må tage ansvaret for de valg, sygdom fører med sig. Disse valg skal re­spekteres af behandlere/be­handlings­sy­stemet, som støtter en personlig udvikling hen mod den selv-ansvar­lighed og selv-realise­ring, som kan være en del af hel­bre­delsen. Og det gælder, uan­set om processen hand­ler om fysisk helbredelse, accept af en kronisk lidelse, eller åb­ning mod en døds­­proces. I arbejdet med livstruende syg­domme er netop denne åbenhed over for livet et afgørende aspekt.

                                      Der er ikke anvendt ordet årsag i det foregående. At pege på bestemte årsagssammenhænge i for­bin­­del­se med sygdom er ofte for simplifi­ce­ren­de. Og forsøg på at angive årsagssam­menhænge kan føre til uberet­ti­ge­de skyldfølelser frem for det overordnede syns­punkt vedrørende sygdom:

Mening og ansvar                - at det ofte er muligt at finde mening i sygdom,

- at det er patientens afgørelse, om han/hun bevidst vil gå ind i en helbredel­ses­pro­ces på alle niveauer, dvs. tage hensyn til de fire aspekter: at sygdom har en fysisk, en energi­mæssig, en psy­kisk og en spirituel side,

- at de fire niveauer er sider af en og samme sag, nemlig at syg­dom har et udvik­lings­per­spektiv ind­byg­get og at sygdom­mens mening ligger i denne stræben efter helhed,

- at sygdom grundlæggende er et fælles menneskeligt anliggende.