Fysisk
set er det velkendt. Det handler om vildtvoksende celler, om celler der er ude af
organismens overordnede kontrolsystem. Celler, der har lukket sig inde i deres eget lille univers.
I en lægevidenskabelig forståelse er dette sygdommen – og alt andet er sygdommen ligegyldigt.
I en holistisk proces-forståelse er sygdommen mere end det.
Kræft består også af hele det følelseshav og af alle de tanker, der opstår fra dag 1.
Følelser af skyld, skam, mindreværd,
Tanker om én selv, om hvorfor det er sket,
om hvorfor mig og en lang række af eksistentielle spørgsmål.
Disse tanker og følelser er ikke blot en følge af sygdommen, nej, de er en del af selve sygdommen og sygdommens mening – og at arbejde med disse spørgsmål har betydning for behandlingsforløbet. At arbejde med dem kan gavne behandlingsforløbet. Det er det holistiske proces - perspektiv.
Og så er der endelig en måske provokerende hypotese – for kræft er mere end det:
Kræft er spirituelt/energimæssigt set en aflukning af en spirituel energi, der ønsker at komme igennem til den enkelte – eller
vi kan se kræft som et udtryk for et kald indefra.
Et kald om at gå dybere ind og mærke sig selv.
Opleve at livet rummer mere end vores personlighed.
Noget større.
Pointen er, at kræft ER alt dette.
At integrere denne tankeform kan opløse en kræftknude i den enkelte og i den danske sundhedssektor.
Eller bedre:
Kræft er noget dybere inde i den enkelte, noget der viser sig
-
som knuder,
-
som selvdestruktive tanker og følelser,
-
og måske som en kalden efter noget dybere, noget åndeligt, efter mening.
Det er dette, der er selve sygdommens væsen.
Det er, hvad kræft er.
Det er, hvad kræft vil.
Det er hvad sygdom vil.