Opgaver for det Holistiske Sundhedshus
7 Mulige tilbud

Opgaver i det Holistisk Sundhedshus

I det holistiske sundhedshus er styrken at samle en bred vifte af menneskelige og faglige kvaliteter.

Der kan arbejdes med:

  1. Holistisk sundhedstjek er diagnosticering af 3 behandlere, heraf 1 læge. Det kan følges op af rådgivning af en eller flere behandlere. Det kan være almindelig sundhedsrådgivning, og ved sygdom kan det være forslag til behandlingsforløb.
  1. Sundhedsrådgivning er individuel rådgivning for alle, der ønsker at få det bedre. Det er emner inden for kost og krop, psyke og spiritualitet. Der kan være undervisning i
    1. Styrkelse af immunforsvaret,
    2. Selvdiagnostik og selvhelbredende strategier,
    3. Fødsel og spiritualitet,
    4. Børn og kost,
    5. Hjælp til at finde den nødvendige balance i livet.
  1. Alternative behandlingsformer indgår naturligt i Sundhedshusets sundheds- og medicin-taske. Den enkelte behandler arbejder ud fra den holistiske sundhedsforståelse, og huset dækker hele området med fysiske, psykiske, spirituelle og energimæssige behandlingsformer. Samarbejdet i sundhedshuset omtales nedenfor.
  1. Behandlingsstrategier består af kombinationer af behandlingsformer, hvor konventionelle og alternative behandlere samarbejder. Det er en udfordring at udvikle og dokumentere sådanne strategier - herunder at inddrage betydningen af menneskers egenindsats og selvhelbredende kræfter.
  1. Den dag du får kræft ” er et nyt fokus for sundhedssektoren. Sundhedshuset vil være i stand til at yde psykisk første hjælp ved diagnoser som kræft og andre situationer, der ændrer menneskers liv på et øjeblik. Behovet er fremhævet af Erik Rasmussen [i] og imødekommes af sundhedsterapeuter . Det er mennesker, der kan yde omsorg og chock- eller krisehjælp - og samtidig adskille sig terapeutisk.
  1. Håndtering af sygdom . Her er fokus på det hele menneske og rådgivning om, hvad der kan gøres for at blive rask eller for at acceptere en kronisk eller livstruende sygdom. Det forudsætter overblik over behandlingsmuligheder inden for krop, psyke og spiritualitet og består af få rådgivende samtaler med den syge.
  1. Omsorgsarbejde med støtte til mennesker med alvorlig sygdom i et længere forløb. Det er mennesker, der følger patienten under hele sygdomsforløbet. De støtter og rådgiver den syge og de pårørende

·         når væsentlige, men vanskelige beslutninger skal træffes,

·         med at bearbejde de mange tanker og følelser, som dukker op,

·         til at handle i en række uvante livssituationer, som eksempelvis at fortælle andre om sygdommen,

·         gennem deres personlige nærvær, præget af åbenhed og varme.

Omsorgsarbejdet kan også være:

    • Støtte til pårørende til mennesker med alvorlig sygdom i form af samtaler og energiopbyggende alternativ behandling,
    • Støtte til efterladte i form af individuelle samtaler og sorggrupper
    • Psykisk – spirituel støtte til døende i eget hjem.

Omsorgs handler om nærvær og indlevelse, om at støtte og rådgive, og om at rumme den syge og de pårørendes sorg og smerte.

Dettte arbejde praktiseres for øjeblikket af Hearts & Hands, se

www.heartsandhands.dk

Undervisning i sygdomsforståelse og -håndtering . Er sygdom noget ondt, der skal fjernes af andre - eller kan vi finde mening i sygdom? Herom er der tilsyneladende ikke enighed i den danske befolkning. Hvad gør de, der får alvorlig sygdom gjort til noget, de kan leve med? Hvordan finder vi mening i sygdom? Hvad er sygdom? Sådanne emner kan tages op i undervisning i det holistiske sundhedshus. Eksempelvis i en kræft- eller allergiskole og i kurser og workshops om at håndtere sygdom..

[i]  Erik Rasmussen: ”Den dag du får kræft”, Kræftens Bekæmpelse 2003, og i Profilen 23.10.2003

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.09 | 11:09

Vi skal opleve alle liv ! Og det sker lige nu! Slut!

...
25.06 | 02:30

kræften kommer fra din urgrund - ja, interessant men udfordrende. Kræft-processen som budskab fra essensen.

...
24.06 | 19:05

Ja, det er jo det, det føltes som det kom fra min dybeste og totalt ubetvivlelige essens, min urgrund!

...
24.06 | 18:31

og det er et interessant udgangspunkt, for hvad er det du dér fornemmer? Hvor kommer det respons fra?

...
Du kan lide denne side